Radda IN CHIANTI
Tekst og foto: Jesper Storgaard Jensen
hvor den sorte hane galer
La Casa del Chianti Classico ligger i Toscanas hjerte, ved den lille by Radda in Chianti. Her kan man stifte bekendtskab med historien bag en af Italias mest berømte vine. En historie, der går helt tilbage til 1716. La Casa del Chianti Classico – hvor Chianti-konsortiet holder til - byder på smagsprøver, et spændende sansemuseum og en dejlig bistro, hvor det hele – vin, historie og mad – går op i en højere enhed. Mat og Drikke har været på besøg.
I Toscanas overflødighedshorn af seværdigheder og historiske byer – Firenze, Siena og Lucca for blot at nævne nogle få – er det nemt at overse de af regionens byer, der kommer i anden og tredje række.
En af disse er Radda in Chianti, en lille, charmerende landsby i hjertet af Toscana, der tæller blot 1.500 indbyggere.
Her er vi i Chiantis pulserende, røde hjerte, det vil sige i et område, som formentlig ikke behøver en detaljeret præsentation – de berømte vine, de smukke landskaber og de kendte historiske landsbyer er alle ingredienser, der har været med til at give Chianti et navn ude i den store verden.
Radda ligger på en bakketop omkring 530 meter over havets overflade og tilbyder en skøn udsigt over vinmarker, olivenlunde og skove, der forekommer at strække sig i retning af evigheden.
En lang historie
Byens historie går tusinder af år tilbage i tiden, og fundamentet af en lille del af den nuværende bykerne kan dateres tilbage til omkring år 1000.
I middelalderen spillede Radda en vigtig rolle i regionen. Byen var en del af den historiske alliance “Lega del Chianti”, som bestod af flere mindre landsbyer i området. Radda fungerede endda som det administrative centrum i denne alliance. På grund af sin strategiske placering var byen omgivet af forsvarsmure, af hvilke nogle stadig kan ses i dag.
Når man går gennem de smalle brostensbelagte gader i Radda, kan man da næsten også få en følelse af, at tiden er stoppet. Mange af byens huse er bygget af sten, og mange af dem stammer fra middelalderen eller renæssancen.
Små butikker, vinbarer og restauranter ligger langs gaderne og byder besøgende velkommen til at smage lokale specialiteter. En af de mest populære aktiviteter i byen er, naturalmente, vinsmagning. Man skal blot række en hånd ud, og der vil helt sikkert være en flaske Chianti Classico i nærheden!
Naturen omkring Radda er ligeledes en stor del af dens lilleput-charme. De bølgende bakker, vinmarkerne og de klassiske toskanske cypresser er alle medvirkende til at skabe det landskab, som tiltrækker turister fra hele verden. Mange besøgende nyder at vandre, cykle eller køre ad de smukke landeveje på udkik efter vingårde og små landsbyer.
I dag er Radda in Chianti således et populært rejsemål for dem, der ønsker at opleve det autentiske Toscana. Kombinationen af historie, kultur, natur og gastronomi gør byen til et unikt sted, hvor tradition og skønhed mødes i perfekt harmoni.
Et ry skabt af vin
Tilbage til Chianti Classico-vinen som en indgroet del af Raddas historie: Vinen har netop sine rødder her mellem Firenze og Siena, hvor vindyrkning ikke blot har været en økonomisk aktivitet i århundreder, men også et fundamentalt element i områdets kulturelle identitet.
Det er således ikke helt forkert at hævde, at Chianti Classico er mere end bare en vin. Men den er, først og fremmest, naturligvis resultatet af en lang historisk udvikling baseret på traditioner, løbende reguleringer, landbrugsinnovationer og kvalitetsbeskyttelse.
De første tegn på vindyrkning i dette område stammer fra den etruskiske æra, hvor vin allerede dengang spillede en central rolle i det sociale liv. Efterfølgende, under de antikke romere, udviklede vindyrkningen sig yderligere takket være anlæggelsen af veje og spredningen af mere avancerede landbrugstekniker.
Det var dog først i middelalderen, at Chianti-regionen begyndte at fremstå som en genkendelig region med egen vindyrkning. Mellem det 13. og 14. århundrede begyndte florentinske og sienesiske købmænd at handle med den vin, der blev produceret i dette område, og som var værdsat for både sin robuste ”krop” og lange holdbarhed.
Et afgørende øjeblik i Chianti Classicos historie var 1716, året hvor storhertug Cosimo III de' Medici af Toscana udstedte et dekret, der officielt definerede Chiantis produktionsområde. Denne lov repræsenterer et af verdens første eksempler på en kontrolleret oprindelsesbetegnelse, der er århundreder ældre end vores moderne vinbeskyttelsessystemer.
Det udpegede område omfattede de mindre byer Radda, Gaiole, Castellina og Greve, som i dag fortsat udgør det historiske hjerte af Chianti Classico. Dekretet definerede ikke kun de geografiske grænser, men etablerede også regler for produktion og handel, hvilket skulle være en garanti for vinens kvalitet.
I dag, mere end 300 år senere, kan man da også – og ikke uden en vis forståelig stolthed - se årstallet 1716 trykt på Chianti Classico-etiketten.
Gennem det 18. og 19. århundrede fortsatte Chianti-produktionen med at vokse og kom således til at spille en stadig vigtigere rolle i den toskanske landøkonomi. Det var i denne periode, at Baron Bettino Ricasoli – statsmand, godsejer og en sand ildsjæl inden for Chianti-vinverdenen - ydede et afgørende bidrag til at definere den Chianti-stil, der gennem årene er blevet berømt også uden for Italias grænser.
Efter års eksperimenter udviklede Ricasoli en formel, der primært baserede sig på Sangiovese-druen, dog tilsat små procentdele af andre lokale druer. Denne "opskrift" blev udgangspunktet for den traditionelle Chianti og konsoliderede med tiden vinens identitet som en afbalanceret rødvin, der blandt andet var karakteriseret ved en god syrebalance og frugtagtige noter.
Det 19. århundrede var dog også et vanskeligt århundrede for europæisk vindyrkning. Ankomsten af phylloxera, en parasit fra det østlige Nordamerika, hærgede Chianti-vinmarkerne og tvang producenterne til at genplante vinstokke på mere resistente grundstammer.
Denne traumatiske begivenhed førte til markante ændringer i landbrugspraksis og valg af druesorter. Den markerede dog også begyndelsen på en mere oplyst og videnskabelig form for vindyrkning.
I det tyvende århundrede oplevede Chianti en periode med stor kommerciel ekspansion, især efter Anden Verdenskrig. Det er vel ikke helt forkert at hævde, at vinen blev berømt over store dele af verden, ofte grundet sin ikoniske stråindpakkede flaske, il fiasco. De store salgstal blev dog ikke altid ledsaget af tilstrækkelig opmærksomhed på kvalitet.
Den overdrevne udvidelse af Chianti-produktionsområdet førte til forvirring og gjorde det nødvendigt at skelne Chianti Classico, produceret i det historiske område, fra den generiske Chianti-vin.
Konsortiet La Casa del Chianti Classico
I 1924 blev Chianti Classico-Konsortiet således grundlagt. Det fik den Sorte Hane som sit symbol. Dette symbol udspringer af en gammel legende, der er knyttet til rivaliseringen mellem Firenze og Siena.
I 1996 købte Chianti Classico Wine Consortium og Fonden til Beskyttelse af Chianti Classico-området det gamle kloster – Sant Maria al Prato-klosteret – der blev opført i sidste fjerdedel af det 18. århundrede og som allerede var blevet officielt anerkendt som en bygning med en vigtig kulturarv og en særlig kulturel værdi. Her har La Casa del Chianti Classico haft hjemsted lige siden.
På La Casa del Chianti Classico arrangeres forskellige aktiviteter: man kan begive sig ud på en percorso sensoriale, en sanse-rejse, hvor ens sanser – lugtesansen, synet og duftesansen – bliver udsat for forskellige ”Chianti-stimuli”, alt sammen for at få et større kendskab til vinens lange historie.
Man kan nyde smagsprøver af en lang række af fremragende Chianti Classico-vine, ligesom man kan prøve stedets bistro, hvor gode toskanske retter vil have følgeskab af stedets vine. Endelig kan man også nyde en let frokost på den terrass, der vender ud mod et stort grønt område. En sand lise for sjælen!
Konsortiet har gennem tiden spillet en fundamental rolle i beskyttelsen af territoriet og promoveringen af vinen. Det har desuden arbejdet for at bevare Chianti Classico-vinens historiske identitet.
I 1967 opnåede vinen den anerkendte kvalitetsstempling ”Denominazione di Origine Controllata (DOC)”. Senere, i 1984, var anerkendelsen endnu højere, idet af kvalitetsbetegnelsen denne gang hed ”Denominazione di Origine Controllata e Garantita (DOCG)”, som bekendt det højeste beskyttelsesniveau for italienske vine.
Op gennem 1970'erne og 1980'erne oplevede Chianti Classico således et ægte kvalitetshop. Mange producenter investerede i at forbedre deres vinmarker, reducere udbytte mod at opnå en højere vinkvalitet, udvælge mere egnede Sangiovese-kloner, ligesom de introducerede mere moderne vinfremstillingsteknikker.
Samtidig fandt en debat sted om brugen af komplementære druer, hvilket med tiden førte til en stigende påskønnelse af den rene Sangiovese, der af mange bliver betragtet som et autentisk udtryk for områdets terroir.
I det 21. århundrede er Chianti Classico da også forblevet en vin, der er dybt forankret i terroir-konceptet. De mange forskellige Chianti-zoner giver rig mulighed for en lang række af fortolkninger af den samme druesort. Ved siden af "Annata"-versionen finder man således andre og nye stilarter som "Riserva" og "Gran Selezione".
I dag er Chianti Classico internationalt anerkendt som en af Italias mest kendte vine, et symbol på en balance mellem tradition og innovation. Dens historie viser, hvordan respekt for terroir, kombineret med evnen til at udvikle sig, kan føre til udviklingen af et produkt, der holder gennem århundreder uden at miste sin identitet.
I hvert glas Chianti Classico finder man vinsmagernes tålmodige arbejde og en vinkultur, der aldrig har været statisk, men som derimod bliver ved med at forny sig, samtidig med at den også er tro mod sin rødder.
Mange vil dog nok også hævde, at de toskanske bakker med de snorlige vinranker og de marcherende cypresser ligeledes er en del af den klassiske Toscana-oplevelse. Dette syn kan man eventuelt nyde fra Casa del Chianti Classicos terrasse, naturligvis med et godt glas Chianti-vin i hånden.
Jesper Storgaard Jensen (f. 1964) er dansker og har boet i Roma siden 1997. Han er uddannet som tolk/oversætter mellem dansk og italiensk. I perioden fra 1997-2008 arbejdede han på den danske ambassade i Roma, hvor han beskæftigede sig med italiensk politik, økonomi og kultur. Siden 2008 og frem til i dag har han arbejdet som freelance journalist, foredragsholder, fotograf, oversætter og rejseleder. Han er desuden forfatter og medforfatter til i alt ni bøger om Italia og Roma. Lige nu skriver han på en bog om italiensk True Crime, der er planlagt til udgivelse i 2026.
