Denne artikkelen blir ikke oversatt.

Den centrale del af Toscana – området omkring Montalcino, Pienza og Montepulciano – er i den grad i stand til at levere drømmen om det romantiske Toscana, som vi kender fra både litteraturen og flere kendte film. Bakketoppenes runde sødme og de lange rækker af marcherende cypresser giver flere områder af Toscana et strejf af noget blødt. Tusindvis af marker med vinstokke står og venter på den årlige høst. Her kan man køre rundt i timevis, mens man drukner sine øjne i den ene mere pragtfulde udsigt efter den anden. 

Men Toscana er, som bekendt, ikke kun natur. Det er også smag. Ja, faktisk en sand overflod af smag, som man møder i mange af de lokale retter, i de kendte vine og i en lang række af kraftfulde oste. I flere af områdets hyggelige byer - Siena, Pienza, Montalcino, Montepulciano m.fl. – vil liflige dufte gøre deres bedste for at trække dig til. For det centrale Toscana er et af de områder i Italien, hvor masser af lokale fødevarespecialiteter – der er forankret i en lang tradition – er med til at give en identitet til en by eller til et område. Tænk blot på de to berømte vinbyer Montepulciano og Montalcino. Den første er berømt for sin rødvin Vino Nobile di Montepulciano. Den anden har vundet verdensberømmelse på grund af Brunello di Montalcino.

   Og … som vi alle ved, bliver en god vin endnu bedre, hvis den har det rette, flirtende selskab af en god ost. Det er netop her, at Pienza kommer ind i billedet. For den lille by er ikke kun leveringsdygtig i en lang historie og fascinerende arkitektur men også i en ost, som mange hævder er en af Italias allerbedste! 

En af de ældste oste i verden

Pecorino di Pienza er en fåreost, hvis oprindelse går langt tilbage i historien. Angiveligt er det en af de ældste ostetyper i verden. De gamle romere - og før dem, etruskerne – producerede og konsumerede Pecorino-osten med stort velbehag. Og ifølge Italias gastronomiske historiebøger var også den florentinske adelsmand Lorenzo de’ Medici (1449-1492) så glad for Pecorino’en, at han faktisk tog den dengang ret lange vej fra Firenze til Pienza alene for at få fingre i den velsmagende ost.

   I moderne tid er dette dog også historien om, hvordan Sardinien og Toscana er bundet sammen via Pecorino-osten. For omkring 50-60 år siden var Val d’Orcia-området i Toscana slet ikke et så moderigtigt og eftertragtet som i dag. Det var et landdistrikt, hvor ikke mange gad bo, og da slet ikke unge mennesker, der ofte foretrak at flytte til de nærliggende større byer. Samtidig, på Sardinien, besluttede mange sardiske landmænd sig for at forlade deres gårde og virksomheder. Af den grund begyndte den italienske regering at tilbyde sarderne muligheden for at købe store uopdyrkede arealer i Toscana til fordelagtige priser. Det tilbud accepterede mange af dem, hvorefter de flyttede til Toscana. Med sig bragte de i tusindvis af får.