I anden halvdel af oktober løber Eurochocolate af stabelen i den mellemitalienske by, Perugia. Og det har den gjort siden 1993. I alt cirka 150 tons chokolade, 130 chokoladeproducenter og 1 mio. besøgende har gjort begivenheden til verdens største af sin slags. Og dens popularitet bliver ved med at stige.
PERUGIA
På choko-ferie i kyssenes by
Tekst og foto: Jesper Storgaard Jensen:
Der er en helt særlig atmosfære i Perugia i midten af oktober. Der er noget nyt i luften. En friskhed. En kølig efterårsvind, der blæser mildt ned fra Appeninerbjergene efter en lang, hed og sædvanligvis fugtig sommer i Umbriens hovedstad.
Der er dog ikke kun friskhed i luften i Perugia i midten af oktober. Der er først og fremmest sødme. En sødme, der hvivler rundt i luftlagene, og som kærligt driller ens næsebor. Den stammer fra omtrent 150 tons chokolade som mere end 130 chokoladeproducerende virksomheder har bragt med sig til Perugia. Hvis man hertil lægger omkring 1 mio. besøgende fra stort set alle dele af verden, så har man verdens største chokoladefestival – Eurochocolate.
Denne vidunderlige kaloriebombe af en begivenhed så dagens lys i 1993 og har gennem de sidste mere end 30 år vokset sig til et globalt mundvandsløbende trækplaster for choko freaks af enhver art. I de ni dage, festivalen står på, har du mulighed for at smage på omkring 6.000 forskellige typer af chokolade.
Kyssenes by
Det er ikke noget tilfælde, at denne ”slikmundenes yndlingsbegivenhed” har set dagens lys i lige netop Perugia, for byen har gennem mere end hundrede år haft en romantisk flirt med de søde kakaomasser. Den startede, da Francesco Buitoni og hans hustro, Luisa Spagnoli, i 1907 stiftede virksomheden La Perugina, der begyndte at producere chokolade, karameller og andre søde sager.
I 1922 fik Signora Spagnoli så ideen til en ganske særlig chokolade. Den var særlig, fordi den havde form som en knyttet næve. Derfor fik den det ikke specielt romantiske navn, Knytnæven. Formen blev derfor hurtige ændret - der kom en hel hasselnød i toppen af chokoladen og små hasselnøddestykker blev blandet ind i selve chokolademassen.
Francesco Buitoni fik herefter ideen til at indhylde chokoladen i et lille stykke pergamentpapir med romantiske ordsprog og sætninger af både kendte og ukendte forfattere. Hele herligheden blev pakket ind i et stykke sølvpapir, hvorpå man så et kyssende par under en blå stjernefyldt himmel. Knytnæven blev droppet, og den nye og langt mere romantiske chokolade fik navnet Baci (Kys).
Romantikken var sikret, og det var salgssucceen tilsyneladende også, for i dag – omkring et århundrede efter opfindelsen – sendes der årligt 6 mia. Baci-chokolader ud til romantiske slikmunde i alle fire verdenshjørner. Det kan derfor ikke undre, at Perugia i Italia almindeligvis er kendt som la Città dei baci, Kyssenes by.
Chokolade til alle
Det er naturligvis Perugias historisk flirt med chokoladen, der gav ideen til Eurochocolate-begivenheden.
Der er imidlertid ikke kun chokolade i Perugias fortid, men også en god portion blodsudgydelse. I århundreder herskede den voldelige Baglioni-familie i byen, og i kampen mod nogle af sine fjender gik familien i begyndelsen af det 16. århundrede så hårdhændet til værks, at trappen foran Perugias Domkirke, hvor en række brutale opgør fandt sted, var så tilsølet i blod, at den måtte vaskes ren med brugen af vin.
Paven i Roma sendte herefter en delegeret til Perugia, der havde til opgave at bringe ro blandt byens ophidsede gemytter. Han blev imidlertid også myrdet, hvilket blev for meget for Vatikanstaten, der forviste Baglioni-familien fra Perugia.
I dag fremstår Perugia som en moderne regionshovedstad. For få år siden indviedede byen fx. et supermoderne system af rullende trapper, der bringer de besøgende fra byens nedre liggende kvarterer direkte op til det historiske centrum, hvor de smukke og imponerende middelalderbygninger ligger og knubber skuldre.
Ja, når du går rundt her omgivet af bygninger, der har et halvt årtusinde på bagen, kan du faktisk få en følelse af, at tiden har stået stille i Perugia.
Og det er netop i disse prægtige rammer, at Eurochocolate foregår. Fra Giardini Carducci, over Piazza Italia ad Corso Vannucci mod Piazza 4. Novembre og ned ad flere sidegader, hvor hundredvis af boder har taget opstilling. Producenterne er i overvejende grad fra Italien men også choko-producenter fra bl.a. Belgien, Venezuela, Mexico, Schweiz og flere andre lande deltager i kaloriefesten.
Der er tryk på i de første dage, for alle vil naturligvis både se og smage. Og her er virkelig Alt (med stort A), hvad et lækkersultent choko-hjerte kan begære: Plader af indbydende nøddechokolader, der er tablet op i meterhøje søjler, boder hvor der produceres pandekager med nutella i lyntempo, appelsin-, citron- og grapfrugtstykker, der er blevet dyppet i flydende chokolade, 25 kg. store chokoladeklumper med hele hasselnødder fra Piemonte-regionen, strygejern, små kanonkugler og vægtlodder af chokolade reproduceret i naturlig størrelse.
Flere steder møder jeg Marilyn Monroe, der med forførende trutmund troner på diverse chokoladekonfektioner og choko-mestre, der med de karakteristiske høje hvide hatte viser deres kunstfærdige chokoladekreationer frem.
Når du går rundt blandt boderne, hersker der nærmest en stemning af eufori. Du vil gerne kunne smage på det hele, men man ved samtidig, at bukserne – eller nederdelen – trods alt har en max grænse for udvidelse.
Jeg stopper op og ser på en formidabel street artist, da med en utrolig fingerfærdighed formår at fremtrylle chokolader i forskellige størrelser og faconer for øjeblikket efter at lade dem forsvinde igen. Og lidt længere fremme møder jeg endnu en attraktion – en tysk kunstner, der formår at få lyd ud af sine chokoladegrammofonplader.
Også de unge mennesker bliver – naturligvis – tilgodeset, og på Piazza 4. November er der gang i en klatrekonkurrence, hvor børnene står i kø for at klatre op af en gigantisk chokoladebar. Samtidig er der fuld gang i alskens choko-aktiviteter i byens teater, Teatro Pavone på Piazza della Repubblica, der under Eurochocolate automatisk ændrer navn til Teatro dei Golosi, De Lækkersultnes Teater.
Køb eventuelt et choko-pass, så har du gratis adgang til alle forlystelser under hele begivenheden og kan deltage i adskillige konkurrencer.
Det skorter naturligvis ikke på kuriositeter under Eurochocolate. Blandt andet vil du finde indtil flere boder, der tilbyder chokoladefodder til familiens firbenede venner.
Og for de absolutte chokoladefanatikere – for dem der simpelthen ikke kan få nok – kan Perugia også byde på den perfekte overnatningsmulighed. Det drejer sig om det 3-stjernede Choco Hotel, der i 1998 åbnede som det første af sin slags i verden. På de 94 værelser er der naturligvis ikke sparet på indretningsdetaljer, der har reference til chokoladens verden.
På hotellet vil du også kunne finde en Choco-café med et stort udvalg af mundvandsløbende lækkerier. Her kan du bl.a. få anvisning i, hvorledes man kombinere den en given chokolade med den rette vin. Hertil kommer hotellets chokoladerestaurant, hvor menuen byder på et væld af både for- og hovedretter, hvor den skønne kakaomasse har en absolut hovedrolle.
Fem must-see oplevelser i Perugia
Udover chokoladen byder Perugia på en række musts. For eksempel må du ikke gå glip af solnedgangen fra Giardini Carducci. Her kan du på rette tidspunkt indfinde dig samme med alle de lokale og se, hvor smukt den store ildkugle forsvinder ned i Tiber-dalen. At nyde solnedgangen fra Giardini Carducci er en yndet sport for alle aldre i Perugia.
At foretage det som de lokale kalder lo struscio – en spadseretur, hvor du kikker på de andre spadserende og samtidig selv bliver set – fra Piazza Italia til Piazza 4. Novembre er et absolut must. Undervejs skal du besøge byens ældste café og konditori, Pasticceria Sandri, der slog dørerne op i 1860. Det siger sig selv, at her taler vi om en vaskeægte institution.
Det er da også her, at byens borgerskab har sat hinanden stævne gennem nu 165 år. Vil du smage på en lokal konditorispecialitet – den såkaldte Torcolo, en rund kage med rosiner, pinje- og aniskerner samt ceder ekstrakt – så er Sandri det rette sted at gøre det.
De kunstinteresserede må derimod ikke gå glip af museet Galleria Nazionale dell’Umbria i Palazzo Priori, der er Umbriens vigtigste museum. Her finder du en række absolutte mesterværker, der tidsmæssigt spænder fra det 13. til det 18. Århundrede – både skulpturkunst og malerier af bl.a. Beato Angelico, Piero della Francesca og Pietro di Cristoforo Vannucci (bedre kendt som il Perugino).
Tidligere havde Perugia omkring 30 fontæner og springvand af enhver type. I dag er der omkring 20 aktive af slagsen tilbage, og det er sjovt at gå på fontæne-jagt. I den jagt vil du helt automatisk støde på den mest kendte af dem alle, Fontana Maggiore, på den centrale Piazza 4. Novembre. Den er Perugias ældste – opført fra 1275-78 af den berømte skulptør Nicola Pisano – og samtidig byens stolthed og varemærke.
Fontænen blev hårdt medtaget under et jordskælv i 1348. Senest blev den restaureret fra 1995-99 og har nu modtaget vand fra Pacciano-bjerget i omkring 740 år. På Piazza 4. Novembre skal du naturligvis gøre som de lokale: slå dig ned på trapperne foran domkirken, hvor du har frit udsyn til både den smukke fontæne og den brusende folkestemning på piazzaen.
Et lille stenkast fra Piazza 4. Novembre, på Piazza Dante nr. 18, finder man en anden af byens mange kulturelle attraktioner, Il Pozzo Etrusco (Etrusker-brønden) fra det 3. århundrede f.Kr. Brønden er 37 meter dyb og har et labyrintagtigt internt system af trapper, der gør et besøg til en spændende og intens oplevelse.
Fem turforslag fra Perugia
Du vil formentlig have et betydeligt kalorieindtag under Eurochocolat. Heldigvis vil der være rig lejlighed for ”kalorieafbrænding”. Indenfor en rimelig afstand fra Perugia kan du besøge flere spændende byer og attraktioner, der byder på både historie, flot arkitektur og glimrende egnsgastronomi.
Assisi ligger blot 27 km. fra Perugia. Trods byens beskedne størrelse er udsynet til Assisi fra landevejen ganske imponerende. Herfra fremstår byen nærmest som et uindtageligt fæstningsværk, der med sine høje bymure ligger og troner på en bakketop i omkring 400 meters højde.
Her vil du finde en rolig idyl ... ja, en nærmest religiøs stemning, der hurtigt vil gøre det klart, hvorfor byen kaldes la città della pace, fredens by. Her sætter de store religioners ledere ofte hinanden stævne, og byens største attraktion, den overdådige San Francesco-Basilika, tiltrækker årligt omkring 5 mio. besøgende.
Det er pragtfuldt blot at spadsere rundet i Assisis snævre gader, lade sig omfavne af roen og så håbe på at fare vild, for på den måde at opdage ukendte hjørner. For Assisi er så lille, at du hurtigt vil finde tilbage på rette spor.
Omtrent 50 km. nord for Perugia finder du Gubbio, der går for at være en af Umbriens smukkeste byer. Her må du ikke gå glip af den prægtige Piazza Grande, der har to attraktioner: den pragtfulde udsigt og Palazzo dei Consoli. Opførelsen af dette palazzo, der i dag huser flere museumssamlinger, blev indledt i 1332 og først tilendebragt i 1949.
Vinkendere og –elskere bør derimod tage de 48 km. sydpå mod Montefalco. Denne middelalderby er Umbriens vinøse centrum for regionens allerbedste vin, il Sagrantino DOCG, der snildt kan tage kampen op mod de mere kendte vine fra Piemonte og Toscana.
Fra en af middelalderbyportene skal du begive dig mod Montefalcos centrale Piazza del Comune. Her kan du slå dig ned på en af de enoteche, vinbarer, der findes på piazza’en, fx. Enoteca Federico II eller Enoteca L’Alchimista, for at smage på nogle af de berømte dråber.
Og husk så lige at bemærke, hvor smukt Montefalco ligger, næsten totalt omgivet af vinmarker og olivenlunde.
Et charmerende bekendtskab er den lille Trevi, der ligger blot 10 km. længere østpå i forhold til Montefalco. Denne lille landsbys godt 8.000 indbyggere kan prale af at bo i en af Umbriens mest pittoreske byer, der nærmest snor sig som en vindeltrappe op imod den centrale domkirke. Digteren Leopardi kaldte dette punkt for ”Trevis vindblæste top”, og herfra har du en aldeles fremragende panoramaudsigt ud over de omkringliggende dalområder og bjergtoppe. En af de bedste souvenirs at tage med sig fra Trevi er områdets kendte og velsmagende olivenolie.
Endelig har naturelskere mulighed for at tage turen – blot 20 km. i vestlig retning – til Trasimeno-søen, Umbriens største sø. Hele området omkring den 128 km2 store sø er præget af idyl og naturskønhed, og hvis idyllen skal have fuld skrue, skal du hoppe på en af de både, der sejler i fast rute til to af søns tre øer, Maggiore og Polvese. Disse ø-udflugter er en yndet søndagssport for lokale familier.
Den franske solkonge Luigi VXI’s hustru Marie Antoniette rejste aldrig uden sin personlige chokolademester. Det problem behøver du naturligvis ikke at bekymre dig om. For efter endt udflugt fra Perugia er turen tilbage til Kyssenes By kort.
Problemet vil snarere være beslutningen om, hvilke af de 6.000 forskellige slags chokolader, der skal købes med hjem som en sød souvenir.
