Det er bælgmørkt udenfor. Ikke så sært, for da mit vækkeur ringer, er klokken præcis 3.15. Det er ikke hver dag, at jeg giver mig i kast med den slags pinefulde stå-op-øvelser, der nemt risikerer at give fysisk bagslag de efterfølgende to-tre dage. Men den pågældende nat er anderledes. Jeg har en mission. Og så stiller man sig gerne tilfreds med sølle fire timers søvn.

 

Udenfor er der hverken folk eller løse hunde at se på gaderne. Ingen biler, ingen snak, ingen duft af kaffe fra cafeerne. Den syditalienske by Altamura, i regionen Puglien, ligger indhyllet i et tæppe af dyb søvn, mens trafikfyrerne står og skifter lys igen og igen til ingen verdens nytte.

 

Ét sted - i Via Pimentel - er der imidlertid aktivitet, symboliseret ved et svagt lys, der trænger gennem vinduerne og oplyser et lille stykke af gaden. Da jeg træder indenfor, bliver jeg budt velkommen af en intens duft af frisklavet brød. Lidt senere, lidt efter kl. 4.00, ankommer Giuseppe Di Gesù, chefen i det familiedrevne Di Gesù-bageri. Han må indledningsvis lægge øre til flere drillerier: "Har du sovet godt? Du kommer for sent, ti minutter efter journalisten ... sovetryne!"